Ane-Marie | Novelle af Wied
Ane-Marie | Novelle af Wied - Sjette afdeling PDF Udskriv
Indhold
Ane-Marie | Novelle af Wied
II
Del III
Del IV
Del V
Del VI
Del VII
Slutning
Alle sider
Side 6 af 8

SJETTE AFDELING
- Hjemturen. -
Det gaar i jævnt Trav. De brune stikker nu og da Mulerne sammen, virrer ungdomspolisk med Hovederne og sætter de bedste Ben frem.
De "kan lugte Krybben", som det hedder. -
Søren holder med begge Hænder troligt paa Tømmerne. Men hans Ansigt bøjer sig dybere og dybere ned mod hans Bryst; og det er ham platterdings umuligt at holde Øjnene aabne. Den friske Luft har "slaaet" ham.


Ogsaa Mads Nielsen er rabundus. Men hans Hovede gaar den modsatte Vej. Det synker bagover; hans Næse peger mod Stjernerne.
Ane-Marie ene er lysvaagen. -
Vognen drejer ned ad en Bivej. Farten sagtner. Føret bliver tungere. Hestene gaar over i Skridt.
En stor, bevægelig Lysbue fra Lygten henne foran paa Vognstangen vugger sig oppe under Piletræernes Kroner. Lygteglassene klirrer svagt; og af og til slaar en af Hestenes Sko an mod en Sten, saa Funkerne sprude.
Ellers høres der ingen anden Lyd i Natten end Vognhjulenes dvælende Knasen i Vejens Grus. -
Ane-Marie ser ned mod sin Husbonds Hænder. De ligger fremdeles knyttet ihærdig om Tømmerne. Men noget Styr over Hestene har han ikke . . . Naa, de hitter nok selv deres Vej!

-- Mads . . . sover Du, Mads . . . (Hun lægger en Haand paa hans Skulder og klemmer til:) Sover Du . . .

MADS
(retter Hovedet frem og aabner Øjnene).

ANE-MARIE
(læner sig tungt stønnende ind mod ham).

MADS
(vorder med ét lysvaagen . . .).

SØREN
(derimod slumrer videre -).
Et opskræmmet Faar bræger højlydt et Steds langt ude paa de nøgne Marker!
LAST_UPDATED2