Forside 
Ane-Marie | Novelle af Gustav Wied
Ane-Marie | Novelle af Gustav Wied
Ane-Marie | Novelle af Wied
| Ane-Marie | Novelle af Wied - Slutning |
 |
 |
Side 8 af 8 SLUTNING SØREN. (Naturligvis varede det ikke mange Dage, forinden hele Sognet vidste Besked om, at Mads Nielsen havde tilbragt Markedsnatten i Søren og Anes rummelige Ægteseng. - Søren er selv ivrigst til at fortælle Historien. Og han er ved at gaa til af Fnisen, naar han beretter om, hvorledes han listede ud og fodrede Heste og listede sig ind igen, mens de to andre sov) : Der pudsede jæ dem sgu! (siger han og vrider sig af Latter.) Der pudsede jæ dem sgu, hva'? ikke? hæ, hæ! Di snorkede denundegaleme som to Rinosserosser! MADS. (Men naar Sogneboerne træffer Mads og driver Halløj med ham i Anledningen, saa lader han dem først more sig en Stund, saameget dem lyster. Ja, han er sommetider ligefrem ikke fri for selv at le med. - Men bliver de ham altfor nærgaaende og krakilske, staar han lidt og hænger med Hovedet mod Jorden. Men saa kan han godt falde paa langsomt at løfte det igen, mens han ganske stille siger paa vort elskelige lollandsk) : Hi, hi . . . ! Ja grin I kuns Folkens ... aa Søren med! (Her klemmer han det ene Øje til, mens det andet skinner frem som en hel lille skæmtefuld Stjerne:) Men han va' nu li'egodt alli'evel da'nne inde, da han va' u'e! Tæppe. |
||||||||||
| LAST_UPDATED2 |