I slutningen af 1700-tallet begynder Romantikken i Europa. I Danmark skydes det i gang med med Oehlenschlägers ”Digte 1800” fra 1801. For en gangs skyld er vi med nogenlunde fra starten. Roskilde var i århundrederne efter reformationen gradvist blevet stadig mindre, nærmest en stor landsby, men den romantiske bølge bringer Roskilde tilbage på landkortet.

I romantikken er der en stor interesse for middelalderen, de gamle sagn samles ind og genskrives. En nationalromantisk bølge vækker interessen for det historiske og nationale. Ligesom man i perioden sværmer for genierne, de store personligheder, sværmes der også for de særlige historiske og skønne steder i Danmark: perlerne som H.C. Andersen skriver om ”I et stykke perlesnor”.

I Roskilde giver det sig udslag på mindst to måder. På den ene sider oplever Roskilde en stigende interesse udefra. Udenbys forfattere skriver f. eks digte til hyldest af Roskilde Domkirke, sådan som tyskeren Klopstock tidligere havde gjort det. På den anden side er der en stigende lokalhistorisk interesse internt i Roskilde. Her opstår der nemlig et aktivt miljø (som på mange måder stadig eksisterer) med interesse i det lokalhistoriske.

I dette miljø indgår skribenter, komponister, malere og fotografer. Flere kulturpersonligheder som f. eks. C. E. F. Weyse, I. P. E. Hartmann og H. C. Andersen opholdt sig ofte i kortere eller længere perioder i Roskilde og udgjorde et helt lille romantisk kulturmiljø sammen med lokale skønånder som professor J. Kornerup. Brødrene Ørsted hørte også en kort tid til dette miljø, da deres far boede i byen.  H. C. Ørsted er således blevet gift i Roskilde Domkirke i 1814.

En sen udløber og et af de smukkeste resultater af dette miljø  er fotografen Kristian Hudes mange billeder af Roskilde og dets miljøer omkring 1900.