Foraarssang | Jacob Knudsen PDF Udskriv

FORAARSSANG

Ved Roskilde Højskoles Indvielse 1907,

Melodi: Er Skolen for andre.

Her rejses en Skole som mange før, —
snart er de hundred og een vel ude, —
her raabes atter det gamle: hør!
see ud! stryg Duggen af Sjælens Rude!

De kjendte Sange,

som hundred Gange

er hørte før i de danske Vange,

vil lyde her.

Vil lyde her med fornyet Klang,
som B
øg i Maj sig hvert Aar forynger,
som ny igjen bli'r den gamle Sang,
saa tit en Mand den af Hjertet synger.

Den gamle Tale,

men vakt af Dvale

til dette Foraar, det ny, at male,

skal lyde her.

Thi altid ung er den gamle Jord,
og evig frisk er Guds Naades Kilde,
og den, som m
ærker, at Græsset groer,
for ham staar Livet vist aldrig stille.

Derfor vi kvæde,

i Sorg og Glæde,

om Jordens Grøde og Himlens Væde

den gamle Sang.



Og truer Uaar vor danske Egn,
vil Livets groende Fremf
ærd stoppe,
vi kjæmper under de gamle Tegn,
end staar Guds Bue i Sky histoppe.

Hvad Vintren øder,

det Somren bøder,

og Gud vort Virke med Sejr forsøder

af evig Art.

Saa hæv Dig, Skole, og frygt kun ej:
forældet aldrig blev Livets Tale,
før trættes histude af Dans og Leg
paa Fjordens Tilje de Bølger svale.

Naar Hjertets Ager

Livs-Ord modtager,

vi alt hernede det Foraar smager,

som ældes ej.

LAST_UPDATED2