Heinzes Boghandel PDF Udskriv

Heinzes Boghandel & Videncenter er en butik for det 21. århundede. Målet er at matche det videns- og oplevelsessamfund, vi lever i, med butik og vidensværksted i ét. Verden er fuld af forandringer, muligheder og udfordringer. I Heinzes mødes det globale udsyn med den lokale forankring. Her kan du søge litteratur, finde dine bøger, gå på nettet, tage en kop god kaffe, overvære et aktuelt foredrag – og møde andre interessante mennesker med noget på hjerte.

Regeringen offentliggjorde i 2006 den meget omtalte nationale kulturkanon. For at den lokale kultur ikke i samme åndedrag trænges i baggrunden, valgte Heinzes Boghandel & Videncenter samme år at tage initiativ til et projekt, der skulle munde ud i en lokal litterær kulturkanon. Målet er at få borgerne med i en debat om, hvilke 12 forfattere fra den tusindår lange litterære tradition, der skal kåres som de vigtigste. Hjemmesiden her stiller en mængde viden til rådighed, som vi håber, brugerne aktivt vil benytte sig af og bidrage med kommentarer og meninger til glæde for andre brugere.





 

LAST_UPDATED2