Perioder

Forfattere i Roskilde har skrevet siden Roalds søn Gunvald fik skrevet de første runer på Snoldelev-stenen i ca. 650-800. Blomstringen og karakteren af litteraturen hænger nøje sammen med de historiske epoker og deres storhedstid i Roskilde. I Roskilde er det hensigtsmæssigt at dele forfatterne og deres litteratur op i tre historiske perioder: De gamle, de romantiske og de nye.

De gamle. Hvor Roskilde i det katolske og middelalderlige Danmark var en af Danmarks vigtigste byer, skrumper byen efter Reformationen (1536-38) til en landsby-lignende købstad. 

De romantiske. Roskilde kommer tilbage på landkortet. Mange af tidens store forfattere skriver digte om Roskilde -  kongegravenes by.

De nye.  Den første jernbanestrækning mellem København og Roskilde blev åbnet i 1847, hvilket betød en økonomisk og befolkningsmæssig opblomstringstid for Roskilde.